mandag den 27. februar 2012

Genbrugsstationen - noget med ud og hjem

I dag lånte jeg naboens trailer og fik tømt min garage for alt muligt som jeg har skrabet sammen gennem se sidste måneder og jeg fik et læs jord med hjem retur. Bedene nød det vist og hønsene var ude og lege i haven, så de fik også moret sig med at undersøge jorden... De var også inde og undersøge naboens have og lagde et par gode klatter, så hans blomster vokser lidt bedre... jeg må se at få det lille hegn sat op, så de bliver herinde.. 

Jeg fandt nogle slangehvidløg et forkert sted i haven for et par dage siden og nu er de kommet på deres rigtige plads, så jeg kan nyde de flotte stængler til sommer.. 

Håber at I alle nyder haven, selvom dagene kan være meget våde som i dag! Og så lover de op til 12 gr i morgen og der skal jeg sidde i læsegruppe et par timer, men så kan solen nydes gennem vinduerne.. 

søndag den 26. februar 2012

Endelig løg i jorden

Bedre sent end aldrig! jeg købte tre store kasser med med Claus Dalbys udvalg af forårsløg engang i oktober sidste år. Desuden havde jeg fået nogle tulipanløg af Eva i Roskilde som igen havde fået dem fra Annette i Holland igen i efteråret!!!! De havde nu alle stået på terrassen lige siden og heldigvis blevet udsat for vejr og vind. I slutningen af ugen var jeg i Silvan og købte 4 murerbaljer. Så var de da i hus. Krukkejorden fandt jeg i Plantorama i Randers sammen med 2 poser pottejord (som ikke er brugt endnu). 


Murerbaljerne nu alle 4 fyldt med jord og løg og er klar til når de små spirer kommer og og vil glæde mig i foråret og den tidlige sommer.... (billeder må følge i morgen)

søndag den 19. februar 2012

Søndag formiddag i haven

Ja, har været i haven i dag. I kender måske det med den lidt dårlige samvittighed over ikke at have fået gjort haven helt klar til vinter! og nu er vinteren halvvejs ovre, men jeg fik flytte 5-6 store potter med roser i ind i udhuset og i brændeskuret, så de kan tørre lidt og ikke blive udsat for alt det vand, sne og den hårde frost.

Jeg havde også sent i efteråret tanker om at regnvandstønden nær huset lige skulle vente med at blive tømt for vand, jeg kunne jo komme til at mangle vand til planterne! skør tanke! Tønden blev ikke tømt og nu måtte jeg for en uges tid siden, vælte den ned på jorden, så ikke en 300 kg stor isklods skulle falde ned et forkert sted og ødelægge noget. En stor gammel stikspade kunne hjælpe med at skubbe tønden ned og nu er isen stort set smeltet og fliserne er renset for ødelagte potter (endnu et efterårsprojekt jeg ikke nåede fuldt ud), snavset smeltevand mm. 

Dette års plan må vist være at huske at rydde alt op inden frosten!

Skønt motiv fra Toves have fra i sommer.


Nu er det snart tid til at så lidt frø og fylde alle vindueskarme i hele huset og så til sommer nyde alle de smukke blomster og måske være så heldig at have lavet så mange blomster at jeg får mulighed for at plukke ind til buketter - jeg kan jo altid drømme!

Modtog nogle smukke valmuefrø fra Contrylive, som vi talte om sidste sommer vist nok ved haveblogtræffet ved Landbohøjskolen, som det vist ikke hedder mere. 

Det var vist nok for søndagstankerne, jeg er ved at falde i staver. 

Søndag og salsa

Jah, igen er det søndag og søndag er salsadag i Stakladen.

Og denne gang mødte jeg nogle fra mit faste hold om mandagen. Herligt at mødes med nogle fra mit lille hold og hyggeligt at blive genkendt og genkende nogle. Salsaen har bare gjort mit liv rigt og fuld af skønne oplevelser. Pulsen kommer op, får mødt en masse skønne mennesker i alle aldre, hvis lidenskab er latinamerikansk dans i alle afskygninger. Heldigvis er holdene delt op i forskellige begyndere, letøvede og øvede og det er fantastisk at se dem på de mere dygtige hold danse. Det ser så let ud! og når man (=jeg) hvor svært det er, så er det bare en nydelse at se på og nogle gange er jeg så heldig at komme ud og danse med nogle af dem og blive ført perfekt rundt på gulvet.... Ja salsa rocks!

En dag skal jeg have taget billeder af mine dansesko. Det er vist allerede blevet til 5 par til de forskellige danse, jeg forklarer senere.

Nu sidder jeg med fødderne oppe på bordet hjemme i stuen og slapper af. Omklædt fra det fine dansetøj til mit almindelige og afslappende kluns.

lørdag den 18. februar 2012

The Artist

Billedet er lånt fra filmen


I går var jeg så heldig at være inviteret til lækker mad hos Inger og senere en tur i Øst for Paradis, hvor vi så The Artist. Smuk sort-hvid og stumfilm. Flot oplevelse, også at opleve en hel biograf være fyldt at stille mennesker, som alle var optaget af en film stort set uden stemmer, men med højlydt gammeldags musik. Filmen kan varmt anbefales også biografen - min yndlingbiograf.... 


Og så viser det sig at filmen har fået 6 Oscars! det opdagede vi først da vi var på vej ud af biografen, funny ikk;-)

Kunstudstilling i Aars

Jeg har været så heldig at blive inviteret på kunstudstilling "Tidens kunst" i Aars
Der var over 120 stande med kunst i alle afskygninger: bla malerier malet med forskellige slags maling, fotografier, figurer, glas, keramik og smykker. Sikken en masse spændende mennesker med farverige interesser. 


Jeg fik købt et smuk maleri af Preben Frydkjær som kommer her hjem med det på tirsdag til en lækker gang sushi. Et smuk rødt glasfad med lidt sort i kom også med hjem i tasken og nogle flotte fotos af blomster, iskrystaller af Gitte Vinther, som også solgte de smukkeste fotos af vanddråber i flotte rammer og passe partout. Sikke en inspiration for mig, som selv elsker at tage billeder af alt omkring mig og gerne i tæt nærbillede.... 


Tænk at komme på en kunstudstilling og blive inspireret til både at male og tage flere og måske bedre fotos.... 


Billedet lånt fra deres hjemmeside